Ferieboliger         Forside         Kontakt os                                                                                                 
www.axatholidays.com
Til top
Til top
Til top

Andorra

Om Andorra

Historie

Indkøb og
toldregler

Det er muligt at køre til det lille toldfri land Andorra via Aix-les-Thermes på mindre end 2 timer.

Sproget: Det officielle sprog er Catalansk, men Fransk og Spansk er også udtalt. Engelsk tales i stigende grad.

Visa: Andorra er ikke medlem af EU, men EU borgere skal ikke have visa. Ikke EU borgere bør konsultere deres lokale Andorra Ambassade for at høre hvorvidt Visum kræves.

Indkøb: Det er muligt at handle toldfrit, både benzin, alkohol, fotoudstyr, ure, parfume, mærkevare og specielt elektronik og sportsudstyr er billigt.

Åbningstider: Mandag-lørdag 09.30-13.00 og 16.00-20.00. Søndag 09.30-13.00 og 16.00-19.00. De store indkøbscentre holder normalt ikke lukket midt på dagen, se endvidere under indkøb og toldregler.   
 
Valuta: Euro (1€ = ca. 7,56 Dkr.)


Om Andorra

Fyrstendømmet Andorra er et lille land i hjertet af Pyrenæerne, beliggende mellem Frankrig (Aude, Pyrénées Orientales og Ariège) mod nord og Spanien (Catalonien, departementet Alt Urgell) mod syd. Andorra deler en grænse på hhv. 57 km og 64 km med disse to lande.Andorra Flag

Fyrstendømmet er især kendt for sin smukke natur i de 3 dale, hvoraf to stammer fra Istiden og den sidste er blevet skabt af floderosion. Andorra dækker et område på 467,7 km2. Det er et bjergland og landets højeste punkt er Coma Pedrosa (2946 meter). Det laveste punkt findes, hvor de to floder Runer og Valira løber sammen (840 meter). Det påstås at Andorras klima er godt for helbredet, idet det er påvirket af både Middelhavet og Atlanterhavet, hvilket tydeligst mærkes på Pas de la Casa (i den nordøstlige del af landet).

Der er evig sne, men klimaet er hovedsagelig kontinentalt med temperaturer fra -2°C om vinteren og op til 30°C om sommeren.

Andorras officielle sprog er catalansk, men fransk og spansk anvendes også i stor udstrækning, hvilket skyldes de økonomiske og sociale forbindelser med Frankrig og Spanien. Der anvendes i stigende grad engelsk til erhvervsmæssige formål.

Vand er en af Andorras vigtigste naturrigdomme. Siden 1930'erne har vandmængden i floderne Valira og Madriu gjort det muligt at anvende hydroelektrisk energi som derved sikrede produktionen af elektricitet.

Det er kun 34,4% af befolkningen der er andorranere. De fleste indbyggere er spaniere, portugisere eller franskmænd og i alt er der 80 forskellige nationaliteter!

Andorras demografiske struktur fordeler sig således: 
Andorransk: 37,17%
Spanske: 39,57%
Portugisiske: 10,11%
Fransk: 6,44%
Andre: 2,71%


Historien om Andorra

Der har boet mennesker i Andorra siden forhistorisk tid. Det var den græske historiker Polybius, der i en tekst fra 2. årh. fvt. nævner indbyggerne for første gang. Livet i Andorra er på skift blevet påvirket af Romerriget, det
vestgotiske kejserdømme, araberne og frankerne.

Karl den Skaldede udstedte et frihedsbrev i år 843, hvori Andorras territorium blev defineret som grevskabet Urgells ejendom og i indvielsesdokumentet for katedralen,  i bispedømmet Urgell - underskrevet i år 860 - blev det fastslået, at grevskabet var underlagt kirken.

I 1133 skænkede greven af Urgell, alle sine ejendomme i Andorra til biskoppen af Urgell. Denne bad indbyggerne i dalene om at aflægge ed på, at biskoppen af Urgell var deres herre.

De skiftende Alliancer blandt den catalanske adel og konflikterne mellem kirken og de feudale herrer, skabte en vis spænding, hvilket tvang biskoppen af Urgell til at se sig om efter indflydelsesrige støtter andre steder, som kunne hjælpe ham med at bevare hans herredømme og hans magt. I 1159 underskrev Arnaud de Caboet og biskoppen af Urgell en kontrakt. Traktatens tekst bekræftede bispedømmets suverænitet over Andorras dale og gav det andorranske territorium som len til huset Caboet. Den ustabilitet der opstod i området i forbindelse med katarernes aktiviteter i Occitanien og de catalanske grevers oprør mod Aragoniens krone. resulterede i en konflikt mellem de to herskere.

Rettighederne til Andorra skiftede hænder gennem forskellige giftemål og således havde Grevskabet af Foix tilegnet sig rettighederne da Grev Roger Bernat II af Foix giftede sig med Ermesenda de Castellbó. Striden og de voldelige konfrontationer mellem biskoppen og greven af Foix ophørte takket være kong Peter II af Catalonien og Aragon.

Freden blev genoprettet efter to kendelser fra en voldgiftsdomstol. Disse kendelser kendes som "Paréages" (1278 og 1288) og er dem, der markerer det nuværende politiske systems fødsel. Det var Andorras vigtigste forfatningsmæssige dokumenter indtil proklamationen af forfatningen i 1993. De blev godkendt i 1278 af biskoppen og af greven af Foix. Det enestående ved de to Paréages ligger især i, at de stod ved magt i syv århundreder og at de i løbet af årene viste sig at kunne tilpasses den udvikling, der fandt sted.

Deres lange levetid skyldes de to lensherrers kompromisser og tolerancen hos andorranerne. Efter en række ægteskaber blev Greven af Foixs medherredømme først overdraget til jarlerne af Béarn og derefter til det franske statsoverhoved, greven af Foix og Navarra, da denne blev konge af Frankrig.

Det andorranske samfund, fattigt og uden betydningsfulde ressourcer på grund af klimaets og landskabets uvenlighed, oplevede ikke den befolkningseksplosion man var vidne til andre steder i Vesten mellem det 11. og det 13. årh. Indtil slutningen af de 17. årh. var Andorras befolkning begrænset til ca. 3000 mennesker.

Et resultat af Den Franske Revolution var, at de franske revolutionære myndigheder ikke anerkendte medfyrstendømmet. I flere år fortsatte Andorra sin usikre eksistens med biskoppen som enehersker. Landet mistede alle de privilegier Frankrig havde givet det. AndorraMen i 1806 reetablerede Napoléon, som svar på en anmodning fra andorranerne, status quo, og dermed alle forbindelser, rettigheder, fordele, handelsrelationer, skattebegunstigelser og institutioner, der tidligere havde knyttet Andorra til kongen af Frankrig.

Fra anden halvdel af det 19. årh. forværredes forholdet til biskoppen.  Den "Nye reform" blev underskrevet af den spanske medfyrste i 1866, og to år senere, i 1868, af den franske medfyrste, Napoleon III. 

Anlæggelsen af en vejforbindelse til Spanien i 1913 og en anden til Frankrig i 1933, samt konstruktionen af veje i  dalene, introduktionen af elektricitet, oprettelsen af en postservice (spansk og fransk), indførelsen af radioen i 1935, oprettelsen af en skistation i 1934 - var alt sammen håndgribelige beviser på disse forandringer.

Hvad institutionerne angår, tog demokratiet endnu et skridt fremad i 1933, da alle voksne mænd fik stemmeret. Kvinder fik først stemmeret i 1971, da Andorras økonomiske opsving og velstand allerede var sikret (1960'ernes boom).

I slutningen af 1970'erne blev der indledt en ny institutionel reformproces, der i 1981 endte med oprettelsen af et eksekutivråd  (regeringen) og en lovgivende myndighed (Generalrådet).

Den nye udvikling for landets institutioner ledte frem til indførelsen af Fyrstendømmet. Andorras første skrevne forfatning var fra den 14. marts 1993. Denne begivenhed har ført til international anerkendelse af landet. Forfatningen var genstand for en folkeafstemning og den blev godkendt af Andorras befolkning den 14. marts 1993 med et flertal på 74,2%. Forfatningen trådte i kraft  den 4. maj 1993, efter at den var blevet underskrevet af de to medfyrster og regeringschefen. Forfatningen tildeler Andorra status som en konstitutionel stat og en stat i henhold til folkeretten.


Indkøb og toldregler

Andorra er kendt for sine handelstraditioner. Produkter til meget konkurrencedygtige priser og med et stort udvalg kan ses inden for smykker, optik, parfume, sportsudstyr, antikviteter, elektronik, modeller, delikatesser, modetøj, etc.

Man får meget for sine penge i Andorras forretninger, men også kvaliteten vil fortsat være en af hovedårsagerne til, at landet er så populært hos kunderne. Omkring 4.000 forretninger gør deres bedste for at styrke landets image som indkøbssted.

Toldfri rationer gældende i forhold til danske regler (Marts 2008):

Landbrugsprodukter:
Kaffe 1.000 g kaffe eller 400 g ekstrakter, Te 200 g te eller 80 g ekstrakter
Alkohol (*) 1,5 l spiritus med mere end 22% alkohol eller 3 l hedvin eller aperitif med mindre end 22% alkohol eller mousserende vine, 5 l bordvin
Tobak (*) 300 cigaretter, eller 150 cigarillos, eller 75 cigarer, eller 400 g pibetobak

Andre landbrugsprodukter:
Til en værdi af 175 euro (til en værdi af 90 euro for personer under 15 år)
2,5 kg pulvermælk, 3 kg kondenseret mælk, 6 kg frisk mælk, 1 kg smør, 4 kg ost,Andorra Varetegn
5 kg sukker og slik, 5 kg kød
 
Industriprodukter:
Parfume 75 ml parfume, 375 ml eau de toilette
 
Andre industriprodukter:
Til en værdi af 525 euro (til en værdi af 270 euro for personer under 15 år)
(*) Personer under 17 år kan ikke benytte sig af de toldfri rationer for disse produkter.

VIGTIGT! Toldbetjentene har ret til at konfiskere overskydende varer og til at pålægge en bøde svarende til værdien af de konfiskerede varer.

De fleste forretninger holder åbent i følgende tidsrum:

Stormagasiner:
09:00-20:00 (mandag-fredag)
09:00-21:00 (lørdag)
09:00-19:00 (søndag)

Forretninger:
09:00-13:00 og 16:00-20:00 (mandag-lørdag)