Canal du Midi
I Languedoc-Roussillon finder vi Canal du Midi, der er den ældste forarbejdede kana
l i verden. Det er et imponerende bygningsværk fra 1600-tallet. Dengang spillede det en stor rolle i områdets handelsliv, men i dag bruges den mest til fornøjelse, det er fx muligt at leje flodpramme og således sejle, gå eller cykle de 240 km fra Toulouse til Séte.
Kanalen kendes som den smukke vandvej, der forbinder Atlanterhavet til Middelhavet. Den er beundret af alle, der ser den - men kender man først historien bag, synes man den er endnu mere smuk.
Så langt tilbage som til de romerske imperier Nero og Augustus, hen over Kong François I, Charles IX og Henri IV, har det været et stort ønske at kunne bygge en kanal, som forbandt de to have. Fordelen ved en sådan kanal ville selvfølgelig være at slippe for, at gods skulle transporteres via prokonsulen Domitians gamle brolagte vej og videre rundt om Spanien, som dels var tidskrævende og dels var farlig - både på grund af de mange storme, men også på grund af pirater, som var ret almindelige på dette tidspunkt.
Således har fortidens herskere alle studeret mulighederne for at bygge kanalen, nogen af
dem har endog påbegyndt arbejdet - men de er alle blevet tvunget til at stoppe, da det gik op for dem, at det var nødvendigt at 'løfte' kanalen op i 200 meters højde over havoverfladen.
I det 1700-århundrede kom Baron de Bonrepos, Pierre Paul Riquet – en kongelig lægmand s
om havde ret til at opkræve skatter i Languedoc, med en genial ide. Pierre, som var næsten 60 år, overbeviste i 1663 Kong Louis XVI om, at en kanal mellem de to have faktisk var teknisk muligt, hvis man brugte vandtilstrømningen fra Montagne Noire. Kongen, som ikke bare så fordelen for handlen, men også fik markeret sin regeringsperiode med et uforglemmeligt bygningsværk, hilste Piquet's ide velkommen.
Arbejdet gik i gang i 1666 i Saint Férreol reservoiret, tæt på Piquets bopæl. Riquet’s plan var at forbinde Garonne med Middelhavet, idet Garonne havde sit udløb i Atlanterhavet. Den vanskelige del var i imidlertid Languedoc, hvor utallige forhindringer skulle bindes sammen.
Kongens midler var små, så Riquet finansierede selv første del af strækningen (Toulouse-Trèbes) i 1666. Anden etape (Trèbes til Etang de Thau) begyndte i 1668, mens tredje del, Etand de Thau til Middelhavet sluttede i 1681.
Hele projektet tog altså 14 år. Riquet, som var et forbillede for de 12.000 medarbejdere, døde desværre få måneder før kanalen var færdig. Riquet havde da brugt hele sin formue og den sidste del af sit liv til dette værk. Han bliver den dag i dag husket med stolthed og dyb respekt i Languedoc. En statue af ham står i Béziers, hvor han var født den 29. juni 1604. En anden statue står i Toulouse, hvor han døde den 1. oktober 1680.
I 1681 blev kanalen officielt åbnet. Der var gravet i alt 7.000.000 m³ jord op for at lave den 240 km lange og 10 meter dybe Kanal.
Kanalen er et enestående ingeniørarbejde med over 328 sluser, opdæmninger og andre ingeniør underværker!
Konstruktionen anses som et af de største projekter i 1600-tallet. For at gøre det muligt at forcere de store højdeforskelle byggede man et utal af sluser. En af de store udfordringer var at få kanalen fyldt med vand, idet det højeste punkt, Naurouze som ligger vest for Carcassonne, lå 189 meter over havets overflade. Det er netop her at vandskellet, altså det nedbørsfelt som afgør om vandet skal løbe til Atlanterhavet eller Middelhavet, ligger. Riquet byggede et system af vandreservoirer i Montagne Noire som kunne opsamle strømningsvand fra bjergene. Den enorme dæmning er 700 meter lang og ligger 30 meter over flodlejet, selve fundamentet er 120 meter tykt.
En anden udfordring var Malpastunnelen. Da udgravningen af Canal du 
Midi nåede til bjerget, Enserune, fandt man desværre, at undergrunden, under nogle meter med hårdt stenlag, blev erstattet af løs og smuldrende sandsten. Finansminister Colbert blev straks informeret og denne beordrede arbejdet standset. Colbert samlede en inspektion som skulle undersøge om, det ville være forsvarligt at fortsætte udgravningen. Da Riquet så at hele projektet nu var truet, beordrede han, i al hemmelighed, at udgravningen skulle fortsætte til trods for den store risiko for tunnelens kollaps. På bare otte dage, blev tunnelen udgravet og understøttet af en hvælving. Stolt kunne Riquet fremvise den 173 meter lange tunnel for inspektionen.
Dette var i 1679 - og således det sidste store projekt som Riquet gennemførte inden sin død. Malpastunnelen er 6 meter høj og 8,5 meter bred, navnet ’Le Tunnel du Malpas’ betyder ’dårlig passage’.
Riquet havde også h
aft store udfordinger i Béziers. Canal du Midi var på sin vej nødt til at krydse floden Orb. Flodens vandstand varierer meget, lige fra tørke til voldsomme oversvømmelser, alt afhængig af årstiden. Frem til 1858 løb Canal du Midi i floden, men da dette var forbundet med overordentlig stor risiko, specielt ved høje vandstande, blev det besluttet at kanalen skulle føres sikre frem via en 240 meter lang, 28 meter bred og 12 meter høj bro ’Pont-Canal de Béziers’.
Pont-Canal de Béziers forbindes med Orb via et imponerende slusesystem, ’Fonserannes’, som består af 8 slusekamre.
Slusesystemet strækker sig over 300 m og fra nederste sluse til øverste sluse er der en forskel på 21,5 meter. Sluserne som er et stykke imponerende ingeniørkunst, befordre bådene op eller ned af Canal du Midi. Den nederste sluse munder således ud i floden Orb. 
Slusesystemet er absolut værd at se, hvis man er på de kanter og det er Languedoc-Roussillon's tredjemest besøgte attraktion efter Pont du Gard og Carcassonne.
Endelig er der den runde sluse i Agde. Denne cirkelrunde sluse var den eneste af sin art i verden. Slusen er bygget i 1679 og betjener de tre vandveje som mødes, hvoraf den ene er Herault. Via denne flod kom bådene hurtigere til Middelhavet.
Frem til slutningen af 1980’erne blev kanalen brugt til godstransport mellem Atlanterhavet og Middelhavet. I dag bliver kanalen mest brugt af turister som i egen eller lejet båd sejler på den populære kanal. Bådene må max være 2,46 m over vande og stikke max 1,39 m.
I 1996 blev Canal du Midi optaget på UNESCO verdensarvliste over bygningsværker som er bevaringsværdige.
Oprindeligt hed kanalen ”Canal Royal de Languedoc”, men det ændrede sig naturligvis under den Franske Revolution i 1789.
Kanalen blev i 1900-tallet udvidet med Rhône floden, som var forbundet til Garonne via ”Canal latéral à la Garonne”.
Vandvejen består af 2 dele (Canal du Midi og Garonne) og blev derfor tidligere omtalt som ”Canaux du Midi eller Canal d’Entre Deux Mers og nu senest som Canal des Deux Mers.
Vin fra Languedoc blive nu fragtet på pramme ad 
Canal du Midi, videre ad Canal du Garonne til Bordeaux, hvor det omlæsses til gamle sejlskibe for at blive sendt til flere europæiske havnebyer.
Det første skib afgik i 2008 med kurs mod Irland med over 60.000 flasker af dejlig Languedoc-vin. Senere vil disse gamle sejlskibe også lægge til i København. Ved at fragte vinen med sejlskib reduceres CO2-udslippet med omkring 140 gram pr. flaske i forhold til, når flaskerne transporteres på normal vis.
Det miljøvenlige initiativ kommer fra det franske rederi ”Compagnie de Transport Maritime à la Voile”. Vinen, som vil blive fragtet på denne måde, kommer i første omgang fra 50 vinhuse i Languedoc.
”Belem” som havde sin jomfrurejse i 1896 vil være det første skib som sendes af sted mod de europæiske hovedstæder fyldt med Languedoc-vin.
Gard
Gard eller Gardon har sit udspring i Cévennes. Gard har lagt navn til departmentet ”Gard”. Gard er lidt over 70 km lang og flyder samme med Rhône floden ved Beauccaire, hvorfra den løber ud i Middelhavet.
Pont du Gard (Broen over Gard-floden) er bygget af romerne ca. i år 18 før vor tidsregning. Broen er et imponerende bygningsværk, som ligger tæt ved Rermoulins. 
Broen, som er bygget i 3 etager, har en højde af 49 m. Det længste sted er 275 m. Den har i alt 52 buer i forskellig størrelse. Nederste plan fungerer som vej, mens øverste plan har indbygget vandkanal.
Broen var en del af en 50 km lang kunstig skabt vandforsyning (en akvædukt), som blev forsynet med vand fra en kilde tæt på Uzès til brug i den romerske by Nîmes. Broen er enestående i dens konstruktion og holdes udelukkende sammen af jernklamper.
En anden bro, som krydser floden, er Pont Saint-Nicolas, som er bygget i 1600-tallet. Broen blev beskadiget under de store oversvømmelser i både 2002 og 2003 hvor Gard gik over sine bredder under voldsomme regnskyld.
Têt
Floden Têt er den største flod I Roussillon. Den har sit udspring for foden af Pic Carlit i Pyrenæerne. Den er 120 km lang og løber fra vest til øst gennem Pyrénées-Orientales Departementet. Den løber ud i Middelhavet tæt på Perpignan. Undervejs kommer den forbi Villefranche-de-conflent hvorfra ”Petit Train Jaune” – det lille røde tog tager sin afgang for at bane sig vej af Europas højest beliggende jernbane.
Orb
Orb kommer fra Massif Central i 820 meters højde. Den er 145 km lang og flyder gennem Hérault Départementet. I Béziers krydser den Canal du Midi på sin vej mod Middelhavet, hvor den munder ud ved Valras-Plage.
Vidourle
Floden Vidourle har sit udspring i Cévennes bjergene, nordvest for Saint-Hippolyte-du-Fort. Den flyder sydøst over gennem Gard, ind over Hérault og herfra tilbage til Gard. Den er bare 85 km lang.
Tidligere løb den ud i étang de Mauguio, men idag løber den ud i Middelhavet mellem Le Grau-du-Roi og La Grande Motte.
