Den enestående historie om en tid der var
I 1100-tallet kaldtes den del af Frankrig, som ligger syd for det store Central Massif, for Occitanien.
Occitanien var berømt for den livlige kultur. Befolkningen var en skøn blanding af mange nationaliteter. Kulturen var international og frisindet. Her fik livet lov at udvikle sig og blev levet fuldt ud. Præcis som vi kender det fra historierne om riddere, skønne kvinder, troubadourer der synger sig til borgfruens hjerte med sange om elskov og kærlighed. Her var ridderturneringer, musikere, gøglere og digtende adelsdamer, her var masser af liv og vin. Her var livsglæde og sorgløshed.
Her fik nye ideer og tanker lov at blomstre. I Occitanien var der ingen større standsforskel, ligesom kønnene på mange måder var ligeværdige, fx havde kvinderne arveret, hvilket var ganske udsædvanligt i middelalderens Sydeuropa. Der var et udbredt handelsliv og en god økonomi. Befolkningen her, følte sig mere knyttet til fællesskabet i syd end mod det kedelige Paris. De havde deres eget sprog langue d’oc også kaldet Occitan, økonomisk klarede Occitanien sig godt og havde meget samhandel med de omkringliggende Middelhavslande.
Der ligger mere information i ferieboligen
+
