


Man kan forvente omkring 300 solskinsdage om året i Languedoc. Næst efter Korsika er Languedoc-Roussillon den varmeste Region i Frankrig med gennemsnitstemperaturer på 15 grader. Eus, en lille smuk landsby i Pyrénées-Orientales er den solrigeste i hele landet. Nîmes er den varmeste by i Frankrig med en rekord temperatur i skyggen på 43 grader C i 2001.
Juli og august – sommeren er her. Temperaturer mellem 23-35 °C. Mange dage er over 32 °C og nætter under 16°C er sjældne, men takket være den lave luftfugtighed føles varmen ikke trykkende. Trods den voldsomme varme, er husene normalt kølige på grund af de tykke vægge. Ligesom den voldsomme varme skyldes bjergene, oplever man også korte men voldsomme tordenstorme. Husk at rigeligt med vand (det er sket at temperaturen har rundet de 42 grader).
dramatiske haglbyger som kan flå lakken af selv den fineste bil.
på én dag, at en dæmning blev skyllet bort, hvilket medførte at mere 20 mennesker blev dræbt. Samtidig blev vinmarker oversvømmet og hele dette års vinhøst blev ødelagt. Disse ekstreme vejrfænomener er heldigvis sjældne, men man skal ikke tage fejl af, at selv om vi er i Sydfrankrig, så har året fire årstider og der er mærkbar forskel på de 4 perioder. Heldigvis er somrene normalt komfortable og varme.
Vindene i Sydfrankrig 
Trods man i Frankrig har et hav af forskellige vinde med lige så forskellige navne, har man på fransk ikke et enkelt og klokkeklart udtryk for 'det blæser', man er nødt til at fremkomme med en hel sætning som 'Il fait du vent' eller 'le vent souffle'.
Liggende mellem bjerge og Middelhavet, er Languedoc ”C’est le pays du vent” – vindens land. Området fra Narbonne til den Spanske grænse er det sted hvor vinden er hyppigst, gode betingelser for sejlads og wind-surfing.
I det nordlige Languedoc blæser tørre vinde som Mistral og Tramontane i sommerperioden. Vindene, som opstår på baggrund af topologiske og meteorologiske faktorer, er knyttet til en bestemt sæson.
Le Mistral vinden skyldes en kold vind som er fanget mellem Alperne og Massif central. Vinden bliver nord fra presset gennem Rhône dalen. Den krydser da kystlinjen og er årsag til det blæsende vejr Provence. Vinden kan være langvarig og voldsom og kan drive folk til vanvid. Den blæser ca. 100 dage om året i Provence.
De lokale siger, at de bliver i dårligt humør, ja ligefrem får en lille depression lige inden Mistralen kommer. Når vinden først er kommet, giver den anledning til hovedpine og irritabilitet. På Occitiansk har den fået navnet ”Le Vent du fada” – 'den idiotiske vind'.
Mange som har kastet sig i Middelhavets blå bølger på en hed sommerdag, er blevet overrasket over hvor isnende koldt det blå vand er, dette kan de også takke Mistralen (og Tramontane) for. Dette fænomen opstår når den kraftige fralandsvind tvinger det lune overfladevand længere ud, så det kolde undervand kommer op til overfladen.
Desværre er det også ofte denne vind der er skyld i de rasende skovbrande, blot en lille gnist fra en cigaret, som kommer i kontakt med denne vind bliver forvandlet til et tilintetgørende uhyre, som på meget kort tid har den fortæret hundredevis af hektarer. 
Langudoc ligger for langt sydpå til at blive offer for Mistral vinden, men det gør ikke noget, for vi har selv et par stykker.
Tramuntana en Catalan (Le Vent Tramontane) blæser fra nordvest og rammer den basale del af Languedoc-Roussillon. Vinden er tør, kold og ofte voldsom og kommer fra polar området. Om sommeren kan det være en klar og behagelig befrielse fra varmen, men om vinteren bringer den bare kulde. Hvis stormen virkelig raser, bringer den voldsomme regnfald med sig. ”Quan plou de tramuntana, plou de gana” – når Tramontane regner, regner det virkelig. Den kendes ofte som 'fætter til Mistralen'
Le Vent Cers kommer fra vest eller sydvest og rammer nedre del af Languedoc bagfra, vinden er tør og varsler ofte godt vejr. Vinden er kold om vinteren, varm om sommeren.
Le Scirocco kommer fra den nordafrikanske ørken hvorfra den bringer sand og varme. Undervejs samler den vanddampe fra Middelhavet og når den når Europa, har den varmt og fugtigt vejr med sig. Vinden optræder ikke ofte og varer sjældent mere end et par timer, men dækker området med et tyndt lag af rødt sand fra Saharas ørken og anses således for at være en hadet gæst af bil- og terrasseejere. Vinden kan være voldsom med en hastighed på over 100 km i timen. Den forekommer oftest om efteråret og foråret.
Le Vent Autan er en kontinental vind fra sydøst. Den kommer i to former ”L’autan blanc og L’autan noir”. Den kendes ofte som 'le vent qui rend fou' 'vinden der gør en skør'.
L’autan blanc– ”den hvide Autan” er en vind, der kommer med godt vejr, den er frisk om vinteren og varm om sommeren. 
L’autan noir – ”den sorte Autan” er varm og bringer korte men kraftige regnskyl med sig. Den forkommer ikke så ofte som L’autan blanc (selv om den bliver hyppigere og hyppigere).
Når den går vest ind over landet, rammer den Cévennes og Montagne Noire med voldsom kræft og har på sin vej afleveret store mænger regn.
Vindene raser i området fra Perpignan i syd til Auch i vest og Cahors i nord. Vindene er ofte så kraftige, at det dels er ubehageligt at være på strandene pga. sandstorm, men også generende fordi den gør det besværligt at spise ude og i det hele taget nyde det pga den konstante larm.
Et par dage inden Autan kommer, bliver vejret helt klart og Frankrig kan ses 150 kilometer væk. Bønderne fornemmer hvornår denne storm kommer og man hører dem ofte sige ”Autan vil igennem”.
Denne larmende vind koster mange søvnløse nætter og det har givet den tilnavnet ”Vent des Fous” – vindens tosse. Den kan fortsætte ufortrødent i op til 9 dage og gør folk lige så frustrerede som Mistral vinden. Mange kalder den dramatisk for ”djævlens vind” eller ”dødens vind”.
Le Grec kommer fra nordøst. Den kaldes ofte 'grégal' eller gregal (Catalonien). i Aude og Roussillon er den fugtig og regnfuld.
Le Vent Marin er en varm vind som kommer fra middelhavet.
Den blæser fra sydøst og kommer med lave og fugtige skyer. Vinden kan bringe regn med sig, som falder kraftigt omkring kysten. Om sommeren forsvinder skyerne som regel, men de kan blive hængende i flere dage og lugter lidt af salt. Vinden kan være stærk og voldsom. Uden regn kaldes den 'le marin blanc, den er dog stadig yderst fugtig.
Som man kan se, er der mange forskellige vinde i Languedoc og dette medfører ofte sandstorm for kystbyerne. Heldigvis ligger Axat godt beskyttet af de høje bjerge, og det er sjældent at der blæser mere end en behagelig brise her.