Det franske spisekammer
Baguette
I Frankrig er et ganske almindeligt brød blevet symbolet på en hel nation. Den cirka 70 cm. lange baguette, med den smukke gyldne farve, er faktisk ikke ældre end 100 år.
Før i tiden kendte man ikke til sprøjtemidler, som kunne forhindre kornsygdomme og for at mindske risikoen for et totalt tab af høsten på grund af disse sygdomme, såede man flere forskellige kornsorter på samme mark. Således kom datidens fuldkornsbrød til at bestå af en blanding af forskellige melsorter, de var grove, med tyk skorpe og tæt krumme.
Dengang udgjorde brødet befolkningens basisnæringsmiddel. De allerfattigste 
måtte dog nøjes med at købe biscuit (bi-cuit betyder bagt to gange). Det var brød fra dagen før, som man bagte igen, så det blev tørt og holdbart.
Det var under Ludvig XIV's tid, at der kom skred i de hvide hvedebrød, idet kongen foretrak disse fine brød og påstod at hans mave kun tålte de brød som var bagt på det fineste mel. Snart var de hvide hvedebrød statussymbol. Det var dog først i det 18. århundrede at de lange, slanke brød, som vi kender dem idag, dukkede op. Den nye form ændrede forholdet mellem skorpe og krumme til fordel for skorpen, til stor jubel for franskmændene.
Nu om dage er tingene vendt på hovedet. Nu betragtes de grove fuldkornsbrød som sunde og næringsrige og de købes for det meste af de mere velstillede, mens jævne folk stadig griber til de hvide brød.
Der bliver ca. solgt 10 millioner baguettes om dagen, hvilket svarer til hver 3. brød der sælges. Hver år bages der 3,2 millioner tons brød og man regner med at hver franskmand spiser ca. 150 g brød om dagen (før i tiden spiste en franskmand ca 500 g brød om dagen). Brødet - som er mere eller mindre statsstøttet - er så vigtigt, at man, i et land hvor det ellers er kutyme at strejke, ved lov har forbudt bagere at strejke! Alle andre borgere i Frankrig har ret til at strejke, kun bagerforretninger skal holde åbent uanset om der er krig, borgeruroligheder eller anden krise - sådan et brød er der da krummer i!!
