Pyrenæerne
Pyrenæerne ligger i det sydvestlige Europa og danner den naturlige grænse mellem Frankrig og Spanien. De strækker sig over 430 km fra Cap Higuer ved Atlanterhavet til Cap de Creus ved Middelhavet. Midt mellem de Catalonske og Baskiske territorier, som ligger både i Frankrig og Spanien, ligger det lille land Andorra godt klemt inde.
Pyrenæerne på Fransk; Pyrénées; Spansk: Pirineos; Catalansk: Pirineus; Occitiansk: Pirenèus; Aragonsk: Perinés; Baskisk: Pirinioak)
Myten fortæller at Pyrenæerne er opkaldt efter den smukke Pyrene (græsk:ild), der var datter af kongen af Bebryx. Hun var ulykkelig forelsket i helten Herakles, men deres forhold var dømt til at mislykkedes, for at glemme sin håbløse kærlighed til Herakles, skjulte Pyrene sig i bjergene, og hendes ubønhørlige tårer som løb ned af bjergsiderne, skabte de mange søer.
Om end det er en myte, har selv den mest ufremkommelige bjergtop et stednavn som bevidner om tidligere tilstedeværelse af både keltere, gallere og vestgoter.
Endvidere ses broer og fæstninger som er rejst af romere, maurere, frankere og kathanere. Læs mere om menneskets historie i Pyrenæerne.
Pyrenæerne deles normalt ind i 3 sektioner Pyrenees Orientales (østlige del), Midi Pyrenees (centrale del) og Pyrenees Atlantiques (vestlige del).
I Pyrenees Orientales beholder bjergene faktisk sin højde - med undtagelse af Pyrénées Ariégoises - indtil de pludselig bliver markant mindre i den del man kalder Albéres.
Midi Pyrenees fra Pass de Somport i øst til Val d’Aran i vest. Det er i denne del af Pyrenæerne at Pic de Néthou / Pico del Aneto (3404m), som er bjergkædens højeste bjerg, ligger. Det næsthøjeste er Mont Posets (3375m) og endelig Mont Perdu (eller Monte Perdido / Mont perdut) på 3355 meter.
I Pyrenees Atlantiques bliver bjergene gradvist mindre fra øst til vest og smelter efterhånden sammen med bjergene fra Baskerlandet ved Golfe de Gascony.
Pyrenæerne er både større og ældre end Alperne. De blev dannet for mellem 100 og 150 millioner år siden da den iberiske halvø blev presset nordpå. Pyrenæerne er således den ældste bjergkæde i Frankrig. Det stenrige landskab, der karakteriserer 
Pyrenæerne, skyldes det righoldige indhold af granit i bjergene i kombination med en svag erosion som følge af en lille gletscheraktivitet, som kun findes på nordsiden af de allerhøjeste bjerge. Den østlige del består hovedsagelig af granit og gnejsgranit, mens den vestlige dels granitbjerge er belagt med flere kalklag.
Under den seneste istid var store dele af Pyrenæerne dækket af sne og gletsjere, og man finder overalt de tydelige spor af isens påvirkning så som U-formede dale, afrundede klipper mv. Pyrenæernes flora rummer en hel del rester af plante- og dyrelig fra denne periode. Efter istiden opstod der skove af ædelgran og fyr.
Man opdeler Pyrenæerne i tre klimatiske zoner: Mod vest er bjergene påvirkede af mild og fugtig atlantarhavsluft, mens den centrale del har et mere tørt og køligt vejr, og mod øst gør Middelhavet sin indflydelse gældende med varme og tørre somre. Pyrenæerne er et af Europas centre for høj plantevariation og Pyrenæernes flora rummer over 3.500 arter, hertil kommer ca. 530 forskellige mosarter, et utalt af svampearter og parasitter.
Pyrenæerne kendetegnes af yderst forskelligartede plantebælter. På de nederste dele og nede i kalkstenskløfterne finder man en vegetation, som er domineret af stedsegrønne ege. Tæt på Middelhavet danner Pinje småskove. Højere oppe og mod vest finder man blandede, løvfældende skove.
Trægrænsen ligger i højder fra 2.100 m på nordskråningerne i den vestlige del til 2.600 m i den centrale del. Den klimabestemte trægrænse er dog blevet tvunget længere ned på grund af brand, græsning og tømmerhugst.
Plantearterne er fordelt i forhold til højden over havet og hældningsgraden samt i forhold til sols påvirkning. På sydhæld vil solen have større magt end på nordhæld. Dette betyder at sneafsmeltning, opvarmning og udtørring også sker meget tidligere på sydhæld end på nordhæld. Det medfører, at visse arter og vegetationer kun findes det ene af stederne, eller at bestemte vegetationer findes i forskellig højde afhængigt af topografien.
Klimaet på den spanske side af Pyrenæerne er karakteristisk ved den udtalte hede
. På den franske side, nyder godt af mikroklimaet.
Vejrskiftet på den franske side er virkelig forbløffende! Det ene øjeblik skinner solen fra en skyfri himmel, det næste øjeblik synes en lille sky lige, at den skulle aflevere litervis af vand. Det er ikke ualmindeligt at opleve, at mens det regner i den ene dal, skinner solen i den anden.
Pyrenæerne er ganske uspoleret og ønsker man at nå de 'næsten'-hemmelige og mennesketomme steder, skal man tage til Pyrenæerne. Specielt på den højtliggende vandrerute, Haute Route Pyrénéan (HRP), er der mulighed for at få de ”åndelige” oplevelser, som kun findes i disse betagendebjerge. Men uanset hvor vidunderlig man synes stilheden og ensomheden er, må man aldrig, aldrig glemme sin sunde fornuft, gør man det kan følgerne være katastrofale.
Alt for ofte har man desværre set, at selv de mest hærdede trekkere bliver for overmodige. Pludselig og uden forudgående advarsel, bliver de dehydreret og udmattet med fatale fald til følge.
Såfremt man ikke er en erfaren vandre, må det frarådes at gå udenfor stierne, da dette simpelthen kan være for farligt.
Stierne er generelt meget velholdte i Frankrig. Dette er af største vigtighed, idet en ikke velholdt sti kræver alt for megen opmærksomhed. På de kendte og velbesøgte ruter møder man ofte andre vandrere, om sommeren vil man også kunne se 'La Transhumance'.
Pyrenæerne er hjemsted for en række unikke fauna, som for eksempel den pyrenæiske gemse, Rupicapra pyrenaica pyrenaica. Murmeldyret, som har været tæt på at uddød, kommet tilbage til Pyrenæerne. Langt sjældnere er den lille Galemys Pyrenaicus, som lever i 2200m højde.
Den 
brune bjørn er sandsynligvis det mest flygtige af pyrenæiske fauna.
For bare hundrede år siden var den ret almindelig og man så den ofte i dalene i Pyrenæerne. Men i 1980’erne blev de næsten udryddet ved jagt.
Da antallet var nede på bare 5-6 stykker, besluttede myndighederne, at bestanden af den brune bjørn skulle genoprettes. Der blev iværksat et genindførselsprogram og to hunbjørne fra Slovenien (som genetisk ligner den pyrenæiske bjørn) blev bragt til Pyrenæerne i 1996.
I 1997 kom endnu en bjørn til Pyrenæerne, denne gang en hanbjørn. Ved hjælp af radiosender har man kunne følge bjørnenes færden og man ved at de to hunbjørne har født 5 unger. Man mener at der er omkrig 20 bjørne i dag. Selv om Pyrenæern
e er et ideelt levested for brune bjørne, har genindførelses programmet mødt stor modstand fra lokalbefolkningen og landmænd på grund af bekymringer for, om bjørnene skulle jagte bondens får.
Trods man højst sandsynlig ikke vilmøde en bjørn, er det muligt at finde beviser for dens tilstedeværelse. Det kan typisk være et fodaftryk med fem tæer og kløer eller ekskrementer (typisk formet som en kort fed pølse), eller kredsemærker på træerne i ca 1 – 150 cm højde.
Disse bamser kan selvfølgelig være farlige, specielt hvis de føler sig truet eller har unger. Bjørnene har en særdeles god hørelse og lugtesans.
Bamserne er desværre ikke så snaksaglige og de vil helst undgå at møde dig, hvorfor de ofte forlader området så snart de har fået færden af dig. Skulle du alligevel pludselig overraske en bjørn, så hjælp den ved at give dig til kende – fløjt, syng eller tal alt i mens du går i den anden retning, undgå fagter og løb ikke.
Hvis bjørnen stiller sig på bagben, er det ikke et udtryk for, at den er aggressiv. Den er nysgerrig for at identificere hvem du er, og kan bedre lugte dig på denne måde. Kapløb og det faktum at forcere et træ kan ikke 
anbefales: bjørnen er helt sikkert bedre end dig i disse discipliner og den kan med lethed hamle op med dig. Bliv på jorden, så undgår du også risikoen for fald ulykker.
Pyrenæerne har mange andre unikke dyr, men det vil være umuligt at nævne dem alle – kig dog efter det lille røde egern, den røde ræv, væsler, lækat og et utal af padder, krybdyr og fugle som gribbe, rød glente, ørne m.fl.
Ofte vil du møde den lille smukke duehale som står stille i luften. Ofte forveksles denne lille fyr med en kolibri – klik på billede for at læse mere om den.
Pyrenæerne - en oplevelse for livet!
+
