Rennes-le-Château

10 km nord for Quillan ligger Rennes-le-Château. Det er en lille fransk landsby med bare en snes huse. Den lille maleriske by er internationalt kendt og flere tusinde turister besøger byen hvert år.
Byen, som har været beboet i flere tusinde år, har haft en omtumlet tilværelse. I keltisk tid hed byen 'Rhedae' og var helligt område. I romertiden var området kendt for sin minedrift og helbredende kilder. I 500-tallet skulle byen have talt ikke færre end 30.000 indbyggere, mens den menes at have været hovedby i et visigotisk rige. Under grevskabet Razés var byen af stor betydning. Byen indgik som led i pilgrimsruten til Santiago de Compostela i Nordspanien og endelig kan den berette om Bérenger Saunière, der var sognepræst i byen 1885 til 1917, så den lille by har alle forudsætninger for at fortælle en spændende historie.
Der ligger mere information om denne borg i ferieboligen.