
Villefranche-de-Conflent
Den gamle fæstningsby Villefranche-de-Conflent er bygget i 1681 af Marskal Sébastian le Prestre Vauban.
Byen,
som er en af de få fæstningsbyer i verden, er omringet af en høj bymur. Uden for muren, løber floden Têt og danner en naturlig voldgrav på de to af byens sider. Byen der ligger i 427 m højde har ca. 270 indbyggere o
g er et populært udflugtsmål.
På vej ind til byen er det muligt at kigge op på det sm
ukke og velbevarede fort, Fort Libéria. Udefra kan man ikke se selve den lille by eller dens huse, men når man træder ind gennem byporten, er det som at træde ind i en anden tidsalder. Små snævre hyggelige gader med masser af detaljer. Byen lever af turisme og der findes et hav af både kunsthåndværk og souvenirbutikker, specielt er de kendte for deres udvalg af hekse, men selv om disse værksteder og butikker ligger side om side ånder der en ro og fred i byen. På byens to torve er det muligt at spise lokal catalansk og fransk mad.
Lige inden man kommer hen til den gamle middelalderby, går der en vej til højre mod "Gare" - den station hvorfra det lille berømte gule tog ”Le petit train jaune"afgår.
Endelig kan man komme til den smukke La Grotte des Grandes Canalettes lige uden for byen. Disse smukke drypstenshuler må man absolut ikke gå glip af.
Har man planer om at overnatte i området, kan det varmt anbefales at tilbringe natten hos Mireille og Esteban PENA
I Casa Penalolen. I dette chambres d'hotes vil forkælelsen ingen ende tage, der bliver kredset om gæsterne, som er velkommen til at slikke sol ved poolen, benytte sig af familiens dagligstue eller gå tur i den store have. Casa Penalolen ligge blot få minutters gang fra Villefrenche-de-Conflent, 'Fort Liberia', 'Le petit train jaune' og 'La Grotte des Grandes Canalettes' Se Casa Penalolen's egen hjemmeside.
Et godt sted at spise er Le Grill som servere finere traditionel fransk mad. Le Grill ligger i Villefrance-de-Conflent lige inden for bymuren. Restauranten, som i autentisk stil drives af et ægtepar, er ikke særlig stor. I August tager restauranten ikke mod reservation (kun fra lokale), så vær der præcis kl. 19.30 for at være sikker på et bord. Bor man på Casa Penalolen, er Mireille og Esteban mere end villige til at bestille bord.